Elmer Møller vinder karrierens største titel

2025-07-14 02:50
Elmer Møller overlevede fem matchbolde i kampen.

Med "Auto" skiftes der automatisk mellem lys og mørk tilstand baseret på din enheds indstillinger.

Elmer Møller har vundet Challenger 100-turneringen i rumænske Iasi. Danskeren, der ligger nummer 117 i verden, slog Titouan Droguet, nummer 194, fra Frankrig i finalen.

Elmer Møller vendte et ærgerligt første sæt til succes i andet sæt, inden det hele skulle afgøres i et tæt tredje sæt, hvor Møller på imponerende vis afværgede fem franske matchbolde.

Det er Elmer Møllers tredje Challenger-titel i karrieren, men titlen i Iasi er den største, da titlerne i Braga og Oeiras begge var Challenger 75-turneringer.

Elmer Møller har vundet alle sine Challenger-titler på grus – favoritunderlaget.

Med sejren i Iasi drager Elmer Møller videre til næste uge, hvor han for første gang i karrieren er kvalificeret direkte ind i en ATP-hovedturnering.

Møller er qua sin placering som nummer 117 i verden direkte med i ATP 250-turneringen i Båstad, og dermed slipper han for at skulle igennem kvalifikationen.

Turneringen i Båstad, hvor Holger Rune ikke stiller op, tæller flere prominente navne:

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. TV 2 Danmark A/S forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.