Tour de France 9. etape 🇫🇷 Følg dagens etape her

2025-07-13 21:50
Følg dagens etape af Tour de France 2025 live på TV 2. Etapen kan ses på TV 2 og TV 2 Play.

Med "Auto" skiftes der automatisk mellem lys og mørk tilstand baseret på din enheds indstillinger.

Klik på en anden gruppe for at se, hvem der ligger udenfor feltet.

Starten på 9. etape har været hektisk. Van der Poel og Rickaert angreb fra start, mens Lidl er tvunget frem i feltet. Derudover har der været flere styrt.

Du skal nu logge ind for at stille spørgsmål. Du kan bruge det samme login som til TV 2 Play - abonnement er ikke nødvendigt.

Av! På en dag som i dag får Evenepoel ikke mindre lyst til at skifte hold. Han er helt alene og ligger endda selv i vinden med Merlier på hjul. Han og holdet er virkelig sårbare i denne disciplin.

Men den er gået i stå frem mod sidevinden, der melder sig igen om 4 km, hvorfor afstanden er vokset til 50 sekunder.

Wærenskjold var åbenbart for mærket efter sit styrt. Han har sluppet.

Ja, Visma betaler prisen for forceringen nu. Van Aert er ristet og sidder bagerst i feltet. Ham kommer de til at savne i sidevinden om lidt. Men den er gået helt i stå nu, hvor der er medvind.

Jeg forstår ikke, at Visma bruger deres kræfter her. De kræfter, de har brugt her, mangler de i sidevinden om lidt. Heldigvis stopper de igen, og den går i stå. De kan nå at komme sig lidt.

Visma holder presset, men der er altså næsten ren medvind. De trækker bare feltet ud, men den splitter ikke for alvor.

Skjelmose er fremragende i sidevind, men var uheldig på 1. etape. I dag viser han klassen, for han sidder også helt fremme.

Visma kører rundt nu, og Vingegaard og Jorgenson tager selv føringer. Det er et lidt mærkeligt sted, for der burde være medvind her.

Nu burde de have ramt et medvindsstykke. Sidevinden melder sig igen med 16,5 km igen, og det ligner dagens farligste stykke.

Visma tager fronten med Campenaerts foran Van Aert, Jorgenson, Vingegaard og Benoot. Sidevinden burde dog stoppe nu.

Andet felt er et minut efter, men vi har ingen meldinger om, at der sidder vigtige folk der. Det vil også undre mig, når første felt et så stort.

Er det ikke dumt af de andre hold at investere i at hente udbruddet? Nu får Lidl Trek jo mulighed for at komme sig. Og er det reelt ikke at servere den for Milan eller Merlier..

Jo, det er jo altid en afvejning. Chancen for, at de slår dem i en spurt er lille, men omvendt vinder de slet ikke, hvis de ikke gør forsøget. Netop fordi vinden kan komme i spil, er chancen også mere reel. Husk på, at både Milan og Merlier blev sat på 1. etape. I dag anser jeg det dog som usandsynligt, at de sætter Milan. Som jeg skrev i

Der er stor nervøsitet. Milan og Merlier tager selv føringer, men den splitter ikke for alvor. Remco sidder også helt i front. Det same gør Van Aert, der endda ligger i vinden for Visma. Vil han ikke spurte alligevel?

Red Bull tabte i vinden på 1. etape, men i dag er det dem, der tager teten. De trykker til, og feltet knækker i to. En stor gruppe er sat af, men der sidder næppe vigtige folk. Første felt er stort.

Politt har haft problemer med kæden og jagter nu. Han er en af de vigtigste for Pogacar på sidevindsstykkerne, men sloveneren sidder stadig med Wellens, der til gengæld også er hans eneste mand.

Der forceres i vinden. Trentin har fronten. Wellens er helt fremme med Pogacar, mens Affini sidder med Vingegaard. Merlier er også helt fremme.

Romeo er punkteret. Han er en af de vigtigste for Mas på en dag som denne.

Abrahamsen kom først igennem svinget, der leder ind i sidevinden. Lad os se, om det er åbent nok til, at den kan splitte.

Nu når Sepp Kuss sidder nede i den anden gruppe af feltet spare han kræfter til i morgen eller kan han bare ikke følge med?

Han sparer sig. Han er alligevel helt ubrugelig i dag, og han har generelt bare sparet sig hele den første uge. Der kommer endda snart en artikel på TV2 om hans kørsel den første uge.

Nu er der stor nervøsitet og bred front frem mod sidevindsstykket. Afstanden er nede på 1'45''.

Jeg var meget kritisk over for Alpecins taktik fra start (selvom det har givet os god underholdning), og nu ser vi formentlig hvorfor. Jeg må indrømme, at de havde læst sprinterholdenes pokerspil godt, og det så faktisk lovende ud undervejs, men i sidste end kom den reaktion fra sprinterholdene, man kunne have ventet.

Nu betaler de så prisen. Groves har mistet sine to vigtigste lead-out men, og hans chancer i spurten er blevet meget, meget mindre. Samtidig er chancen for, at de kan lave det sidevindskup, de gjorde på 1. etape, også blevet reduceret betydeligt. Jeg kan sagtens se pointen i at forsøge at udnytte pokerspillet. Det mærkelige er, at de valgte at bruge præcis de to mænd, der skal hjælpe Groves. Det er det, der er mærkeligt, og virker en smule hovedløst, særligt når vinden kunne give Groves en ganske reel chance for at vinde.

Der er to sidevindsstykker tilbage. Det første starter med 37 km igen og slutter med 28 km igen. Dernæst kommer det sidste md 16,5 km igen, hvorefter det varer hele vejen ind til målbyen.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. TV 2 Danmark A/S forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.